Vor største sommerfugl er hunnen af Dødningehoved med et vingefang på ca. 130 mm. svarende til vingefanget på vor mindste fugl, Fuglekongen. Den er ikke fastboende i landet, men kommer af og til på besøg i sensommeren fra Afrika. Blandt dagsommerfuglene betragtes Sørgekåbe som den største med et vingefang på 70-80 mm. og Dværgblåfugl som den mindste med et vingefang på kun 17-25 mm. Græsrandøje betragtes som vor mest almindelige sommerfugl.