Bøtø er i dag et bynavn, men var oprindelig navnet på en sandø. Som følge af sandaflejringer voksede øen i 1800-tallet sammen med naboøerne Langø og Bøtø Fang og dannede et langt, sandet klitlandskab, som vi i dag kender som kyststrækningen mod Østersøen mellem Sildestrup i nord og Gedesby i syd. Bag disse tre sammenvoksede øer opstand der en 15 km lang og op til 1 km bred lagunesø – kaldet Bøtø Nor. Det omfattende arbejde med afvandingen af Bøtø Nor påbegyndtes i 1860, og området er nu så godt som tørlagt gennem et system af afvandingskanaler og pumpestationer. Bøtø Nor er i dag næsten synonym med et 175 ha fredet naturområde, der inkluderer Fuglereservatet–Bøtø Nor. Men det er reelt kun en meget lille del af det oprindelige Bøtø Nor på 2.245 ha – resten er for det meste omdannet til landbrugsjord. Fra to tårne kan man skue ud over fuglereservatet.

Vejen til sommerstemningBøtø er i dag kendt som et populært sommerhusområde opstået langs den flotte sandstrand. Bag stranden strækker sig Det Falsterske Dige fra Ulslev i nord til Gedser i syd. Diget er fra 1875 og ca. 4 meter højt og 17 km langt. Digeområdet Marielyst-Bøtø-Gedesby tiltrækker om sommeren mange sommerfugle – små som store. Her er især blomsterne Blåhat, Rejnfan og Alm. sankthansurt meget populære hos sommerfuglene. Antallet af sommerfugle varierer fra år til år og hænger sammen med udsving i vejret – såvel i Danmark som i udlandet. Vejret i udlandet har indflydelse på de arter, som kommer trækkende sydfra. På diget og deromkring yngler blandt andet sommerfuglen Sort Ildfugl, som det eneste sted i landet (klik på billedet for at se galleri).

Bøtøskoven - vildhesteSkovområdet, som oprindeligt hed Bøtø Plantage og var privatejet, bestod i starten mest af Skovfyr og mindre grupper af Birk og Poppel, der blev plantet for at beskytte det inddæmmede område mod sandflugt. Med årene kom Sitkagran, Rødgran og Lærk til. Den Danske Naturfond overtog i 2017 en stor del af plantagen – nærmere betegnet 153 ha af den nordlige del af skoven. Dette område hedder nu Bøtøskoven – et naturprojekt, hvor mange af de tætte og mørke nåletræsområder er blevet fjernet, så skoven nu er mere lys og åben. Det skal give bedre levevilkår for plante- og dyreliv, blandt andet med tanke på fugle, flagermus og de mange sommerfuglearter i området. I skoven yngler blandt andet sommerfuglen Spejlbredpande, som er en nytilkommen sjældenhed. Bøtøskoven er nu indhegnet, og der er udsat Skotsk Galloway kvæg og Nordtyske Vildheste, som fremover skal stå for den løbende naturpleje (klik på billedet for at se galleri).

Hvis du vil vide mere:

 

My Butterflies